Unge Talenter
Vil du udforske alt fra kosmos til AI og storpolitik – og møde andre nysgerrige unge?
ATU’s talent program Unge Talenter giver dig chancen for at dykke ned i spændende viden på universitetsniveau om f.eks. mørkt stof, innovation, filosofi eller storpolitik – alt sammen i selskab med andre unge, der savner udfordringer.
I et mix af workshops, oplæg og sociale aktiviteter får du indsigt i fremtidens muligheder, samtidig med at du udvider dit netværk og forfølger din passion. Programmet er fleksibelt, så du kan sammensætte dit forløb efter dine interesser og din tid.
Du sammensætter selv dit program efter tid og interesse og du vælger selv om du vil være med nogle enkelte eftermiddage (10 timer), et halvt år (25 timer), ét år (50 timer) eller to år (100 timer).
Interesseret i at høre mere?
Du kan helt uforpligtigende høre mere om Unge Talenter. Tilmeld dig et af vores online infomøder via nedenstående links, eller tilmeld dig på www.Talentfuldeunge.dk
Mandag den 9. december 16:00-16:45 – https://planorama-atu.azurewebsites.net/?id=211709
Torsdag den 12. december 15:00-15:45 – https://planorama-atu.azurewebsites.net/?id=211710
Tirsdag den 17. december 16:00-16:45 - https://planorama-atu.azurewebsites.net/?id=213916
Mandag den. 13. januar 15:00-15:45 - https://planorama-atu.azurewebsites.net/?id=213922
Tirsdag den 21. januar 16:00-16:45 - https://planorama-atu.azurewebsites.net/?id=213923
Torsdag den 23. januar 16:00-16:45 - https://planorama-atu.azurewebsites.net/?id=213924
Er du klar til at blive en del af noget større? Så skriv til nicolai@talentfuldeunge.dk eller læs mere her: https://talentfuldeunge.dk/, Facebook @Akademiet for Talentfulde Unge Øst og Instagram @atu_oest.
Deadline for ansøgning til programmet er onsdag den 17. marts 2025. Undervisning starter i april 2025.
Unge Talenter er et bredt, tværfagligt talentprogram til elever på ungdomsuddannelserne med lyst til at lære mere. Både de dygtigste og dem med potentialet til at blive det. Vi tilbyder eleverne oplæg på universitetsniveau samt workshops med forskere og topchefer inden for et bredt fagligt felt. Programmet består af:
- Tværfaglige, spændende og aktuelle oplæg og workshops med førende forskere, opinionsledere, virksomheder og andre eksperter; fokus på KLIMA, STEM, BUSINESS, TALENT og meget mere.
- Hjælp til studie- og karriereafklaring via besøg på universiteter, organisationer og virksomheder.
- Konkrete studieværktøjer som f.eks. effektive studieteknikker, skriftlig formidling og præsentationsteknik.
- Personlig udvikling og trivsel i et stimulerende og inkluderende socialt fællesskab; fokus på motivation, mål, samarbejde og feedback.
- Du sammensætter selv frit programmet efter interesse og din tid - ingen lektier eller karakterer.
Eleverne sammensætter selv hvert semester ud fra tid og interesser. Et semester består som udgangspunkt af et modul, hvor vi stiller skarpt på talentudvikling, videnskabelige moduler, der fokuserer på faglige temaer samt et modul med studieværktøjer. Dertil er der mulighed for at vælge en lang række spændende og aktuelle oplæg i Åbent Akademi. I alt svarer det til ca. 100 timer inkl. en camp over 2 år, som i sidste ende udløser et diplom, der kan bruges til fremtidig studie- og jobsøgning.
Herunder er et eksempel på, hvordan programmet kunne se ud for et semester:
Det særlige ved Unge Talenter er, at programmet er udviklet med vores travle unges hverdag og interesser for øje – og vi kan derfor tilbyde dem et program, de kan skræddersy fuldstændig efter tid, lyst og interesser. Uanset om det gælder et helt program om et af de strategiske temaer: Klima, STEM, business og trivsel, eller et bredt program sammensat på kryds og tværs af emner, har eleverne frie hænder til at forme det forløb, der passer lige netop dem. Nedenfor er fire tilfældigt valgte eksempler på, hvordan et semester kan se ud:
Du kan læse mere om de enkelte moduler dette semester i boksen til højre.
Sommercamp
Som del af programmet deltager eleverne i en sjov og lærerig sommercamp, som afholdes hvert år i slutningen af sommerferien. På campen arbejder deltagerne projektbaseret med et specifikt fagligt tema, som fremlægges i slutningen af ugen. Hele ugen igennem er der rig mulighed for at lære sine med-ATU’ere endnu bedre at kende og dele en masse sjove oplevelser sammen.
Pris for deltagelse
Deltagelse i Unge Talenter koster 11.000 kr. pr. elev, som afholdes af gymnasiet. Vær opmærksom på, at sommercamp koster ca. 1.500 kr., som afholdes af eleven selv. Den eksakte pris offentliggøres, når campen lanceres.
Ansøgning
Elever til Unge Talenter indstilles af deres gymnasium i 1.g, hvorefter ATU Øst udvælger elever på baggrund af en motiveret ansøgning. I udvælgelsen har vi særligt fokus på at:
- Eleven er motiveret for at deltage
- Eleven har gjort sig tanker om, hvad det indebærer at være en del af Unge Talenter
- Eleven har opstillet 3 mål for sin deltagelse
Få besøg af TEAM INFO
Gymnasierne kan få besøg af Team Info, som vil være klar til at deltage på informationsmøder, Åbent hus-arrangementer og fællessamlinger. Team Info er tidligere ATU’ere, der kan fortælle om vores diplomprogram og deres erfaringer med ATU.
Hvad siger gymnasierne og eleverne?
Rektor Nørre Gymnasium og bestyrelsesformand for Foreningen ATU Øst, Mette Vedel
Vi har som gymnasier en forpligtelse til at hjælpe den enkelte elev med at blive så dygtig som overhovedet muligt. Der er i høj grad brug for, at også de dygtigste elever – og dem med potentialet til at blive det – får de udfordringer de har brug for, så vi sikrer også deres trivsel og udvikling’
ATU-elev
’ATU har lært mig, at det er okay at hungre efter viden og har givet mig mod på at drømme større – samt redskaberne til at nå mine mål.’
Bjarne Thams, rektor Solrød Gymnasium
"Det er en fornøjelse at opleve, hvordan aktiviteterne i ATU-regi skaber begejstring og motivation hos de elever som deltager. På Solrød Gymnasium har vi stor gavn af samarbejdet med ATU. Vores ATU-elever motiveres og begejstres over de ekstra udfordringer og oplevelser, de møder. Og de vender tilbage til gymnasiet med begejstringen i behold og formår at sætte den og deres nyvundne viden i spil i den normale skolehverdag"
Lucas Larsen, tidligere ATU’er
”Vi møder aldrig op for at sidde på skolebænken og blive testet i alt muligt kedeligt, vi nu har lært. For ikke nok med at vi vælger det meste af vores undervisning selv, så skal vi ikke prøves og testes og have karakterer i det. ATU er ikke skole - det er fællesskab.”