Oprettet af den 11. december 2019

Verdenskendt talentforsker på ATUs netværkskonference

’Vi risikerer at svigte de dygtigste’. Stort uudnyttet talentpotentiale i mange klasser - Talent udvikler sig ikke af sig selv

Den verdenskendte talentforsker, professor Françoys Gagné fra Montreal var keynote speaker på ATUs netværkskonference på Gladsaxe Gymnasium, torsdag den 14. november 2019. Han deltog også i workshops med netværkets medlemmer og besøgte Niels Brocks internationale gymnasium, hvor han mødte de unge i talentprogrammet og gik i dialog med dem om, hvordan man udvikler sine medfødte evner til et egentligt talent.

Af journalist Monica C Madsen

- 50% af alle medfødte evner er genetisk betingede, men de udvikler sig sjældent til talenter og kompetencer af sig selv: I opskriften på, hvordan man udvikler et talent, er de vigtigste ingredienser motivation, udholdenhed, støtte fra omgivelserne og de rette faglige udfordringer, pointerede Françoys Gagné.

Den canadiske professor har forsket i talentudvikling i 40 år, og besøgte Danmark for første gang i forbindelse med ATUs netværkskonference. Dermed fik netværkets medlemmer en unik chance for at få indblik i hans talentudviklings-model The Differentiated Model of Giftedness and Talent (DMGT), som både det danske talentprogram og mange andre landes talentprogrammer er inspireret af.

Talent udvikler sig ikke automatisk  

Gagné indledte sit besøg 13. november på Statens Museum for Kunst, hvor han – omgivet af talentfuld ung kunst i museets billedskole – deltog i et interview med ATU Øst.

- Talent udvikler sig ikke bare af sig selv. Medfødte evner er som legoklodser – du skal bruge kræfter på at udvikle dem til noget, og du skal udfordres, hvis du vil udnytte deres potentiale, forklarede han:

-  Hvis vi vil have de dygtigste læger, de bedste ingeniører og de mest innovative virksomhedsledere, og hvis vi mener, at det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sit fulde potentiale, må vi derfor prioritere at bruge ressourcer på at dyrke de potentielle talenter blandt vores børn og unge.

Skolen svigter ofte de dygtigste 

Uddannelsessystemet ser Gagné som den største udfordring i forhold til at sikre, at børn og unges talenter udvikles: Det er et stort og generelt problem i mange lande, at skolen ofte kun bruger ressourcer på at gøre en særlig indsats for at hjælpe de svageste elever igennem, mens de dygtigste blot får ekstraopgaver, de kan arbejde med på egen hånd. Fx i USA og Canada, hvor 1/3 af skolebudgettet bruges på specialundervisning, mens kun 0,1% øremærkes til særlige indsatser for de dygtigste elever. 

- Det er som en lille mus overfor en elefant. Min pointe er ikke, at vi skal bruge ligeså mange penge på de dygtigste, for det koster langt mindre at sikre de dygtigste den rette hjælp. Men der burde være en bedre balance. Hvis man ønsker, at et land som Danmark skal basere sin økonomi på eksport af viden og service, er det vigtigt at have en uddannelsespolitik, der sikrer, at den potentielle talentmasse også får gode muligheder for at udvikle sig, og at der i højere grad bliver taget hensyn til individuelle forskelle. Dvs. så systemet ser og anerkender det enkelte barns særlige evner og individuelle behov for udfordringer.

Kun hver 5. med høj IQ får 12

Efter besøget på Statens Museum for Kunst fortsatte Françoys Gagné til Niels Brocks internationale gymnasium, hvor han holdt foredrag for ATUs elever, som var til undervisning der. Her kom han ind på, hvordan man kan skræddersy hjælpen til de dygtigste elever, så den i højere grad kommer elevernes individuelle evner i møde:

- Talent definerer jeg som, at man opnår høje karakterer og gode resultater i skolen. Og man kan sagtens udvikle et talent, selvom man ikke er født med en høj IQ, viser forskningen: Hvis du på en skole først finder de 10%, som har den højeste IQ, og så finder de 10%, som har de højeste karakterer, så vil kun hver 5. elev både have høj IQ og gode karakterer. For det er ikke nok at have en høj IQ eller andre medfødte evner – det helt afgørende er, at du er interesseret i at investere energi i at udvikle et talent, og at du har lysten og viljen til at bruge kræfter på at fordybe dig, og på at forstå, huske, producere og nå et mål. Hvis du ikke er motiveret og ikke bliver udfordret, eller hvis du ikke har styrken til at holde ud, når du møder modstand, lykkes det dig ikke at udvikle dit talent.

Vilje og disciplin er afgørende

Gagné præsenterede derefter eleverne for DMGT-modellen, der beskriver den hyperkomplekse proces, hvor evner udvikles til talenter:

- DMGT er bygget op som et landkort med fem verdensdele. Hver verdensdel består af en gruppe lande, og hvert land består af en gruppe regioner. Tilsammen svarer de forskellige områder og underområder til de mange forskellige faktorer i vores personligheder, omgivelser og biokemi, der er på spil, når det lykkes os at udvikle vores individuelle talenter, forklarede han.

I dialogen med eleverne spurgte flere ind til, om man kan udvikle talenter uden at være født med særlige evner.

- Forskningen viser, at viljen til at blive dygtig til noget og til at holde ud, ofte er vigtigere end at have medfødte evner: Selvom man har dårligere forudsætninger, kan man godt udvikle talent, fx hvis man har en meget høj motivation, er stædig eller viljestærk, eller hvis man får en masse støtte fra fx skolen, eksterne tiltag eller familien. Så det afgørende for, om det lykkes jer at udvikle jeres talenter her i programmet, er ikke, om I er født med særlige evner eller ej, men om I har viljen og disciplinen til at udvikle jeres talent, sluttede han.

Mange elever udnytter ikke deres potentiale

På ATUs netværkskonference på Gladsaxe Gymnasium dagen efter, fik deltagerne en enestående mulighed for at fordybe sig i Gagnés model, som er det teoretiske fundament i det danske talentudviklingsprogram.

I en to timer lang keynote speak – som blev serveret med vid, lune og humor i topform – gav han en veloplagt introduktion til modellen, hvor han også kom ind på det store og uudnyttede potentiale blandt de mange elever, som af forskellige grunde ikke er i stand til at transformere deres evner til kompetencer.

I konferencen deltog repræsentanter fra grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, kommuner og Undervisningsministeriet, som fik mulighed for at diskutere deres talentudviklingsarbejde med Gagné i den workshop, der fulgte efter hans oplæg. Her var fokus rettet mod, hvordan man skaffer bedre rammer til talentudvikling, både på et overordnet, nationalt plan og ude i den lokale praksis. Blandt andet i forhold til at støtte op om elevernes motivation, viljestyrke og de øvrige intrapersonelle faktorer, der spiller en afgørende rolle i talentudviklingen, og i forhold til, hvordan man får bragt eleverne ind i et konstruktivt feedbackloop, hvor de succeser, de opnår undervejs, får en selvforstærkende effekt på deres motivation.

Ny indsats for elever med socioøkonomiske udfordringer

På spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at forenkle DMGT-modellen, understregede Gagné, at det ikke er muligt at lave generaliserede indsatser: Det er afgørende at tage afsæt i, hvordan faktorerne spiller sammen i den enkelte elevs liv, hvis eleverne skal sikres den rette hjælp.

I den forbindelse pegede ATUs sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen på, at ATU planlægger en ny stor indsats for at skabe særlige programmer for de 10% af eleverne, som i følge Gagnés forskning har evnerne, men som ikke på egen hånd kan udvikle de talenter og kompetencer, der normalt skal til for at blive udvalgt til et talentprogram.

Fx fordi de vokser op i udsatte familier, i familier uden tradition for lange uddannelser eller andre socioøkonomiske faktorer, som spænder ben for, at de kan få samme støtte, som børn i mere velstillede og veluddannede familier oftere får.

De nye programmer har derfor i højere grad fokus på personlig udvikling, der kan styrke elevernes intrapersonelle kompetencer, på studieteknik og på en mentorordning med rollemodeller.

Det bakkede Françoys Gagné op om:

- Ifølge FN’s Børnekonvention har ethvert barn ret til at få mulighed for at udfolde sit potentiale bedst muligt, både når der handler om at få de rette udfordringer i skolen, når man klarer sig særlig godt, og når det handler om at blive mødt og støttet op om, fordi man har brug for hjælp til at udvikle de intrapersonelle kompetencer, som er nødvendige for at man kan udvikle sit talent. Ud fra vores etiske værdier ser vi generelt forskelsbehandling som problematisk, men når det gælder uddannelse, bør idealet være at hjælpe alle med at udfolde deres potentiale bedst muligt. Også når dette kun kan ske gennem forskelsbehandling, sluttede han.

Læs mere om Françoys Gagnés forskning og DMGT-model på hans hjemmeside.

Se slides fra Françoys Gagnés keynote speak på netværkskonferencen her.