Oprettet af den 27. januar 2020

Yngre Talenter gennemfører diplomuddannelse

Af Caroline Broge

Godt 60 videbegærlige og motiverede elever fra grundskolens 6. og 7. klasse modtog 23. januar deres diplom som bevis for at have gennemført talentprogrammet Yngre Talenter. Det er Akademiet for Talentfulde Øst, der med støtte fra Industriens Fond har udbudt programmet, der løber over 1 ½ år. Det første hold startede i 2018.

Overvældende interesse for talentprogrammet
De Yngre Talenter har undervejs i talentprogrammet arbejdet med en bred vifte af samfundsaktuelle emner, herunder klima, flygtninge, internationalt samarbejde gennem organisationer som EU og FN. Derudover har de lært om medier, magt, tillid og sammenhængskraften i samfundet og kroppens kredsløb samt matematikkens rolle i udviklingen af store og afgørende opfindelser.

Sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen på Akademiet for Talentfulde Unge Øst, glæder sig over den overvældende interesse for det nye talentprogram, og at så mange Yngre Talenter på 6. og 7. klassetrin har gennemført talentprogrammet:

- Det er vigtigt, at vi også sørger for også at have fokus på og udvikle talenterne og de fagligt dygtige elever i de yngre klasser i folkeskolen. Det gavner eleverne selv – og i sidste ende gavner det os alle sammen, når banebrydende opfindelser hjælper klimaet, behandler livstruende sygdomme eller starter nye virksomheder eller arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at vi tidligt sikrer rammer og miljøer for kommende højt kvalificerede medarbejdere og de skarpe hjerner, som udgør en meget vigtig ressource i vores samfund, siger sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen på Akademiet for Talentfulde Øst.

Læs mere om talentprogrammet Yngre Talenter.

Der er nu ca. 200 Yngre Talenter. I alt deltager ca. 2.100 elever på Akademiet for Talentfulde Unge Østs talentprogrammer.

 

Ellen_YT_Diplom_2020

 

Sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen på Akademiet for Talentfulde Unge Øst bød velkommen til de forventningsfulde unge talenter og deres forældre, der var mødt op til diplomoverrækkelsen på Nørre Gymnasium.

 

Jens Boe_YT_Diplom_2020

 

Rektor på Nørre Gymnasium, Jens Boe Nielsen, takkede folkeskolen for at have indstillet eleverne til talentprogrammet Yngre Talenter. I sin tale til diplomoverrækkelsen opfordrede han de unge diplommodtagere til at bruge deres talenter: ”Brug jeres talent og blive dygtige. Uanset hvad jeres talent er”, sagde han.

 

ATUer_YT_Diplom_2020

 

De to ATUere Silas og Christine fortalte de Yngre Talenter om deres oplevelses og store faglige og sociale udbytte af at have deltaget i talentprogrammet Akademiet for Talentfulde Unge for gymnasieelever.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk