Oprettet af admin den 26. august 2014

Frederik Ravn Klausen (Årgang 10) vinder guld ved de åbne asiatiske mesterskaber for unge forskere

Sebastian Holdum, Peter Rasmussen og Frederik Ravn Klausen har vundet guld ved de åbne asiatiske mesterskaber for unge forskere.

 

Sebastian, Peter og Frederik studerer alle tre naturvidenskab på Københavns Universitet. De har igennem konkurrencen for Unge Forskere først vundet deres kategori i Danmark og efterfølgende præsenteret deres projekt i Kina. Her vandt de hovedprisen!

Projektet er et matematisk projekt der handler om binomialkoefficienter - på Akademiet håber vi at Frederik senere får tid og lyst til at komme forbi og fortælle om deres projekt.

Kort fortalt handler projektet om, på hvor mange forskellige måder man kan vælge f.eks. ti ud af tyve kugler i en pose, og om det tal man så får er deleligt med 4 eller 9. Problemet har været uløst siden 1970'erne, og drengene har ikke fundet den hele og endelige løsning - men de er kommet et godt stykke nærmere - mere præcist: De er kommet tættere på end man hidtil har været. Og i matematik så er det virkelig godt!

 

Til dem alle tre: Et stort tillykke.

 

Billede: Mikkel Stoklund

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk