Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 08. marts 2019

Kom til Åbent Akademi med årets Eliteforskere

Akademiet for Talentfulde Unge Øst inviterer alle nysgerrige og forskningsinteresserede gymnasieelever til Åbent Akademi i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Frie Forskningsfond.

Kom med til Åbent Akademi og hør, hvordan emner som biologi og livsstilsygdomme bliver undersøgt netop nu af tre topforskere. De fortæller om, hvordan det er at arbejde som forsker og giver indblik i deres forskningsresultater inden for kunstig intelligens, sundhedsteknologi og diabetesforskning. Til arrangementet møder du forskerne:

  • Niels Jessen, EliteForsk-prisvinder 2019, professor v. Aarhus Universitet, som forsker i sukkersyge: Er sukkersyge fedt? Mekanismer bag sygdom og behandling
  • Sine Rekner Hadrup, DFF-forskningsleder og professor v. Danmarks Tekniske Universitet, som forsker i sundhedsteknologi: Nålen i høstakken - kan vi finde ud af hvad vores immunforsvar ser?
  • Niels Orsleff Justesen, modtager af et EliteForsk-rejsestipendium i 2018, ph.d.-studerende v. IT-Universitetet, som forsker i algoritmer og kunstig intelligens: Kan algoritmer lære at spille computer?

Alle tre forskere holder et spændende oplæg, hvor de fortæller om:

  • deres vigtigste forskningsresultater
  • det mest afgørende forskningsspørgsmål, og hvad kritisk tænkning betyder for deres forskning
  • deres arbejdsdag og livet som forsker

Linda Greve, der er cand.theol., og ph.d. i videnskommunikation og formidlingschef på Science Museerne v. Aarhus Universitet, guider os godt gennem eftermiddagen og giver et crash course i kritisk tænkning.   

Tid og sted:

Tirsdag d. 2. april kl. 15.30-18.30

Festsalen, Det Internationale Gymnasium Niels Brock, Linnésgade 2, 1360 København K

Dagens program:

Kl. 15.30         Velkomst

Kl. 15.45         Mit vigtigste forskningsresultat

Kl. 16.30         Crash course i kritisk tænkning

Kl. 16.45         Afgørende forskningsspørgsmål og kritisk tænkning

Kl. 17.30         Pause med sandwich og vand

Kl. 18.00         Min arbejdsdag og livet som forsker

Kl. 18.25         Tak for i dag

 

Tilmelding

For tilmelding til Eliteforsk-arrangementet sendes en mail til karin@talentfuldeunge.dk med oplysninger om navn og telefonnummer på kontaktperson samt evt. antal elever.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk